Houskole
nav_bar_left Forside
 
Houskole
Forside
Aktivitets kalender
Skolens opbygning
Skolebestyrelsen
Forældreforeningen
Bibliotek
Børnehuset
Lærere
Billeder
Kontakt

Årsrapport PDF Udskriv E-mail

 

ÅRSRAPPORT 2008. Hou Skole

 

 

Værdigrundlag

 

Med udgangspunkt i folkeskoleloven, kommunens overordnede skolepolitiske målsætning og de

grundlæggende værdier i børne- og ungepolitikken i Langeland Kommune, nemlig:

 

  • Anerkendelse
  • Samhørighed
  • Tryghed
  • Udvikling
  • Rummelighed

 

Vil vi på Hou Skole bestræbe os på at skabe en skole, hvor hverdagen byder på trygge rammer, og hvor der samtidigt bør gives plads til alles forskellighed.

Vi sætter åbenhed, pålidelighed og ægthed i centrum. Dette, tilsat en god portion humor, er med til at skabe en tryg og harmonisk hverdag på skolen.

 

Hou Skoles opbygning

 

Hou Skole er en grundskole med elever fra bh.kl-6.klasse. Til skolen er der tilknyttet et børnehus, Børnehuset Houvej, med børnehave og sfo (landsbyordning). Denne ordning med børnehave/sfo er med til at give en meget rolig og uproblematisk overgang fra børnehave til skole (indskoling), idet stort set alle børnene i bh. klassen har været i Børnehuset Houvej fra de var 3 år, og de har et fint og godt kendskab til skolen, dens lærere og omgivelserne. Der er et godt og udbygget samarbejde børnehuset og skolen imellem. Børnehaveklasselederen er kontaktperson til børnehuset og har møder med børnehuset 1-2 gange om måneden. Ca. 90-100% af børnene i  bh.-3.kl. er tilmeldt sfo.

Kommende klasselærer i 1.kl. er med i bh. kl. i to timer om ugen året igennem, så børn og lærer får et godt kendskab til hinanden, og forældre er informeret om, hvilken lærer skal være klasselærer for deres børn i 1.kl.

 

Bh. kl. og 1. klasse laver fælles undervisningsforløb i løbet af året og deltager selvfølgelig også i skolens featureuge, som hvert 3. år er en musical og de tre tværsuger (i foråret), hvor de respektive klasser fordyber sig i faglige undervisningsforløb, og hvor 6. klasse i den ene uge arbejder med/afleverer projektopgave.

Der er 12 ansatte: 9 lærere, 1 børnehaveklasseleder, en skoleinspektør og en sekretær (7 ugentlige timer). Lærernes liniefag ser således ud:

 

Fag

Antal lærere

Dansk

6

Matematik

6

Engelsk

3

Natur/teknik

0

Biologi

2 (kan bruges i n/t)

Geografi

1 (kan bruges i n/t)

Historie

4

Kristendomskundskab

1

Musik

3

Billedkunst

2

Håndarbejde

1

Sløjd

1

Idræt

3

Hjemkundskab

1

Tysk

2

Samfundsfag

1

 

Langt de fleste timer læses af lærere med liniefag eller tilsvarende kvalifikationer og det har været muligt at få lærere med de for skolen nødvendige liniefag, når der har været opslået stillinger.

 

Skolens hverdag og traditioner

 

Der er morgensamling hver dag efter 1.time, hvor alle lærere og elever samles i aulaen. Der bliver sunget, givet meddelelser fra ledelse, lærere og elevråd. Det sker tit, at klasser optræder med musik, teater o. lign.; ligeledes har klasser, som har været på lejrskole pligt til at fortælle om deres oplevelser til morgensamlingen.

Der er lagt to moduler ind i skoledagen, således at 2. og 3. time og 5. 6. time hænger sammen uden frikvarter. I spisefrikvarteret sælger elevrådet frugt hver dag og tirsdag/torsdag står elevrådet for "Gufleboden" , hvor der sælges grovboller mv., ost, yoghurt, juice (og frugt). Der er også mælkeordning på skolen.

Af faste tilbagevendende arrangementer kan bl.a. nævnes:

  • Trimdag (orienteringsløb mv. i skovene omkring skolen)
  • Juleklippedag
  • Julefest (Lucia-optog, skuespil (3. kl.)) med ca. 200-250 elever, forældre....
  • Lucia-optog (skole, børnehus og Stigtebo) (4. klasse)
  • Juleafslutning med krybbespil
  • Fastelavnsfest (arrangeret af 6. klasse)
  • Sommerfest (hver klasse præsenterer et musisk indslag)
  • Morgenmad (kl. 7) med 6. kl. på deres sidste skoledag, hvor der bl.a. er rundbold- og vandkamp mellem 6. klasse og lærerne
  • Skoleudflugt

 

Skolens enestående beliggenhed betyder, at den omgivende natur (skove, strand, mose og åbent landskab) ind-drages meget i den daglige undervisning også i vores lille "naturskole" ved Hollænderhus (ved Vestre Stigtehave ca. 400 m. fra skolen med adgang fra skolens sportsplads via Skov- og Naturstyrelsens skovhave).

 

Timefordelingsplan.

 

TIMEFORDELINGSPLAN HOU SKOLE 2008/2009

 

Fag

 

 

1. klasse

 

 

2. klasse

 

3. klasse

 

4. klasse

 

5. klasse

 

6. klasse

 

 

Dansk

 

10

 

9

 

8

 

6

 

6

 

6

 

 

Klassens tid

 

1

 

 

1

 

1

 

 

1

 

1

 

1

 

Matematik

 

5

 

5

 

5

 

4

 

 

4

 

4

 

Idræt

 

2

 

2

 

2

 

2

 

2

 

3

 

 

Kristendomskundskab

 

1

 

1

 

1

 

1

 

1

 

1

 

 

Billedkunst

 

1

 

2

 

1

 

1

 

1

 

0

 

 

Musik

 

1

 

1

 

2

 

1

 

1

 

1

 

 

Historie

 

0

 

0

 

1

 

1

 

2

 

2

 

 

Natur/Teknik

 

1

 

1

 

2

 

2

 

2

 

2

 

 

Håndarbejde

 

0

 

0

 

0

 

2

 

1

 

0

 

 

Sløjd

 

0

 

0

 

0

 

2

 

1

 

0

 

 

Hjemkundskab

 

0

 

0

 

0

 

0

 

0

 

2

 

 

Engelsk

 

 

0

 

0

 

2

 

2

 

3

 

3

 

I alt ugentlige timer

22

22

25

25

25

25

 

Bemærkninger til timefordelingsplanen:

  • Børnehaveklasse 20 ugentlige timer
  • Hjemkundskab 3 timer om ugen, så det på årsbasis svarer til 2 ugentlige timer.
  • Specialundervisningscenteret har 12 timer.
  • Kommende klasselærer i 1.klasse er to timer pr. uge i børnehaveklassen.
  • Der gives 8 ugentlige bibliotekstimer
  • 15-20 ugentlige timer afsættes til et specialhold, hvor op til 5 elever har en del af deres timer, men går i normalklasse. Dette betyder, at vi har mulighed for at rumme elever, som ellers ville skulle visiteres til anden skoleform. Eleverne er på specialholdet af indlærings- eller socio-emotionelle grunde efter aftale med forældrene og PPR.

 

 

Skole/hjem samarbejde

 

Der planlægges med:

  • To forældremøder
  • En samtalecafe aften (alle lærere sidder klar til samtaler - forældrene skriver sig på en liste ud for samtalelokalet- lærere kan på forhånd "indkalde" forældre - evt. ventetid tilbringes i "cafeen")
  • To skole/hjemsamtaler, hvor der om foråret er fokus på elevplanen. (Klassens primære lærerteam sidder med bærbar computer, så fælles aftaler mv. kan skrives i elevplanen. Forældrene har på forhånd fået adgangskode, så de kan læse elevplanen inden mødet. Elevplanerne kan selvfølgelig efter ønske udskrives og sendes til forældrene, hvis de ikke selv har netadgang). Resultaterne fra tests og målfastsættelses -samtalerne mellem elever og klasselærer bliver også drøftet

Lærerne udarbejder uge eller månedsbreve til forældrene og på skolens hjemmeside har klasserne mulighed for at lave deres egne portaler. Det er dog et punkt, hvor vi er i begynderfasen (Hjemmesiden er under omarbejdelse).

Skolen udgiver et skoleblad med 3-4 årlige numre, og der udsendes med jævne mellemrum skriftlige meddelelser fra kontoret.

Ud over skolebestyrelse, (elevrådet er repræsenteret med tre elever i skolebestyrelsen) har skolen også en forældreforening og i Børnehuset Houvej et forældreråd.

 

Tests

 

Skolen laver følgende tests to gange om året:

  • Tegne/huske test/DLB test i bh. kl.
  • Læsetest i 1.-6. kl.
  • Stavetest i 3.-6. kl.
  • Matematiktest i 1.- 6. kl.

 

Specialundervisningscentret afholder læse- og stavekurser samt faglige læsekurser i klasserne. Resultaterne i både læse- og stavetests ligger over landsgennemsnittet, hvad vi selvfølgelig er glade for og stolte over, idet læsning gennem årene har været et indsatsområde på skolen. Eleverne i 1. klasse læser omkring efterårsferien i 1. klasse!

Specialundervisningslærerne er erfarne og veluddannede fx med bl.a. pædagogisk speciale C, specialpædagogisk grunduddannelse og lederen af specialcentret færdiguddannes i dette skoleår til læsevejleder. Læse- og stavetestene foretages af uddannede testlærere. Matematik testene foretages af klassernes matematiklærere, dog med en ekstra lærer i klassen, når der testes.

 

Undervisningsministeriet har aflyst de nationale tests, som blev implementeret i sidste skoleår, pga. problemer med software mv..

 

 

Bibliotek

 

Skolebiblioteket er placeret i en ny tilbygning og fungerer også som folkebibliotek. Alle klasser på skolen og børnehavedelen af Børnehuset Houvej har bibliotekskundskabstimer hver uge. Skolebiblioteket er en meget vigtig del af skolen, og der ydes kyndig pædagogisk vejledning på hele bog området. Al bog materiale også taskebøger og engangsbøger administreres af skolebibliotekaren (DES, det en strengede system).

 

EDB

 

Der er en computer (med Internet forbindelse) pr. 2,4 elev. Vi har et internt trådløst netværk, som giver mulighed for at arbejde trådløst på hele skolens område.

 

 

Indsatsområder

 

Alle lærerne deltager i et af nedenstående indsatsområder og der gives tilbagemeldinger på pædagogiske dage. Arbejdet er en del af  skolens udviklingstimer (155 timer pr. fuldtidsansat lærer).

 

  • Pædagogisk litteratur
  • Klasserumsstyring
  • Materialer til klassens tid
  • Vikarmapper

 

 

 

Principper mv.

 

Skolebestyrelsen har udfærdiget en lang række principper/forholdsregler bl.a. for:

  • Fag- og opgavefordeling
  • Mobning
  • Sorg
  • Skolebestyrelsens "adoption" af klasser
  • Kommende klasselærer læser timer i bh. Klassen
  • Samarbejdsaftale med Børnehuset Houvej
  • Ordensregler
  • Forældrepligt til at ringe om morgenen samme dag til skolen ved barns sygdom mv. -(udebliver et barn fra skole uden meddelelse fra forældrene, ringer kontoret til hjemmet)

 

Lærersamarbejde

 

Udover at fungere som et samlet team på skolen, er der et primært lærerteam i hver klasse (dansk og

matematiklærere), som mødes 1-2 gange om måneden. Vi holder lærermøde hver måned og 3 pædagogiske dage om året. Lærerne er alle med i en arbejdsgruppe, som undersøger/diskuterer udvalgte indsatsområder. Alle møder lægges på torsdage.

 

 

 

 

 

 

Styrkesider

 

Rummelighed

Skolens størrelse, lærernes gode faglige egenskaber, engagement og parathed kombineret med lave klassekvotienter gør det muligt at rumme elever, som ellers ville blive visiteret til andre skoleformer. Dette understøttes tillige af specialholdet (se beskrivelse ovenfor).

 

 

Faglighed

Arbejdet med de grundlæggende kundskaber, evalueringsgraden bl.a. gennem tests samt skolens mangeårige tradition for elevmålfastsættelsessamtaler har betydet et højt fagligt niveau.

 

 

 

Indskoling

Det gode indskolingsforløb (se andetsteds ovenfor) giver en god start på skolegangen, som følger med i hele forløbet til eleverne går ud af Hou Skole. Da langt de fleste af dem har gået sammen i børnehave/skole fra de var tre år, og de fleste i bh. kl. - 3. kl. tillige er sammen i sfo`en, giver det tryghed og sammenhold og rummelighed.

 

 

Afsluttende bemærkninger

 

Det er andet år, der skal laves årsrapport, og da der ikke har været samlet evaluering af første års rapporter, er denne årsrapport udarbejdet som en opdatering/justering af årsrapporten for 2007. Årsrapporten bliver fremlagt i pædagogisk råd og skolebestyrelse til orientering.

 

Med venlig hilsen

 

 

Leif Junker Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret ( Monday, 08 September 2008 )
 
Sidste nyt
Vi er i gang med en redelegering af vores domæne. Grunden er problemer med at få vores nuværende udbyders database, til at fungere korrekt med vores CMS system. Dette giver dårlige indlæsningstider af houskole.dk + diverse andre problemer, der er relateret til hou-skole.dk' funktioner og muligheder.
 
Kalender
September 2010 October 2010
Ma Ti On To Fr
Uge 35 1 2 3 4 5
Uge 36 6 7 8 9 10 11 12
Uge 37 13 14 15 16 17 18 19
Uge 38 20 21 22 23 24 25 26
Uge 39 27 28 29 30

Der er ikke noget i kalenderen på nuværende tidspunkt!

____________

Powered by Mambo Open Source